Naturlandet INFO-punkter
Oplev vores 3 spændende INFO-punkter! Se udstillingerne og lær mere om den fascinerende natur på tværs af Naturlandet Lolland-Falster, og få inspiration til aktiviteter og oplevelser. Der er gratis entré, og udstillingerne er åbne hele året.
Fuglsang INFO-punkt - Naturområde Guldborgsund
Læs mere om det fascinerende naturområde Skejten, samt det samlede Naturområde Guldborgsund. INFO-punktet ligger midt mellem Fuglsang Herregård og Fuglsang Kunstmuseum, i en gammel ombygget smedje. Få dig en skøn gåtur gennem den eventyrlige Fuglsang Have, og følg stien ned til Skejten, hvor du kan nyde den idylliske scene med græssende kvæg og det glistrende Guldborg Sund i baggrunden.
Inde i INFO-punktet kan du prøve vores app på en opsat skærm, læse de spændende plancher og benytte toilettet. Der er også mulighed for at oplade smartphones og elcykler.
Frilandsmuseet INFO-punkt - Naturpark Maribosøerne
Ved vores INFO-punkt i Maribo kan du læse mere om Naturpark Maribosøerne. Tryk på knapperne i udstillingen, og find ud af hvilke beboere, der svømmer rundt i søerne. Få inspiration til aktiviteter og oplevelser i naturparken, og følg årets gange på det flotte årshjul.
Mens du besøger vores INFO-punkt kan du også besøge Frilandsmuseet - De gamle Huse, og lære mere om livet på Lolland i gamle dage.
Hestehoved INFO-punkt - Naturpark Nakskov Fjord
Byggeriet er i fuld gang. Følg med på vores Facebookside, så får du besked når INFO-punktet er klar til åbning.