Skip til hoved indholdet

Anne-Mette Agdal

Lokal guide og vildmad guide - Lolland-Falster

Anne-Mette er Autoriseret turistfører og uddannet på RUC. Hun har mange års erfaring i at arrangere ture og fortælle historier både som turistfører og rejseleder.

Område 

Lolland Falster

Info

Med sin store erfaring i at skræddersy udflugter tilbyder Anne-Mette et væld af oplevelser. Om udgangspunktet er naturen, historien, kulturen, mad og drikke eller det daglige liv på Lolland, tilpasses turene efter dine ønsker – uanset om det er sommer eller vinter, eller vejret er mildt eller blæsende. Anne-Mette arrangerer alt fra busture til slentreture og kombinerer gerne flere elementer for at skabe en unik oplevelse.

Anne-Mette er uddannet guide i Naturpark Maribosøerne og har desuden specialiseret sig i at sanke vilde, spiselige råvarer fra naturen. Hun er kreativ og giver gerne inspiration til at bruge de indsamlede råvarer i nemme retter, som foreksempel kan tilberedes over bål.

Giv din familie- eller firmaudflugt et nyt perspektiv ved at tage med på en tur, hvor naturens spisekammer er i fokus. Anne-Mette hjælper gerne med at planlægge og arrangere en dag, der byder på oplevelser for både voksne, børn og unge. Naturen i Danmark bugner af råvarer, og på turen vil vi udforske nogle af de mest almindelige og genkendelige planter, mens vi får inspiration til, hvordan man kan integrere grønne, sunde ingredienser fra naturen i hverdagsretter.

Der er utallige muligheder for både indendørs og udendørs oplevelser, da hver årstid byder på sin egen charme og unikke aktiviteter. Turenes varighed kan tilpasses efter behov – fra en kort bustur på et par timer i Naturparken til heldagsture rundt på Lolland eller Falster. I disse år er det særligt populært at kombinere et besøg ved Femern Bælt-tunnelbyggeriet i Rødbyhavn med en naturskøn køretur eller et besøg på nogle af Lollands historiske godser.

Kontakt

Navn: Anne-Mette Agdal

Telefon: 26 65 41 69

Hjemmeside: www.agdaltours.dk

Måske er du også interesseret i

Naturlandet

Telefon: 54 67 67 67
naturlandet@lolland.dk

Hent appen Naturlandet Lolland-Falster

Nyttige links