Undervisning i naturen

Undervisning i naturen er et tilbud til alle folkeskoleklasser i Lolland Kommune, som er blevet til i et samarbejde mellem sektorerne Skole og Dagtilbud samt Kultur, Fritid og Borgerservice.

En flok børn sidder i græsset og bliver undervist af to lærere
Skoleundervisning i naturen

Det betyder at du som skolelærer nu, meget nemmere end tidligere, har mulighed for at booke et forløb med udeundervisning for din klasse, med facilitering af naturvejledningen i Lolland Kommune.

Og dette helt gratis for dig og din skole.

5 undervisningstemaer

I første omgang udbydes 10 dage i foråret 2023, med 2 mulige datoer for hvert af nedenstående 5 temaer. Pt. er der kun 3 mulige datoer tilbage – så skynd dig!

1. Skovbunden – det kribler og krabler
Indskolingen; primært 1.-3. klasse
Datoer: 4. april

2. Tage Tangloppe eller Viggo Vandkalv UDSOLGT!
Indskolingen; primært 0.-1. klasse
Datoer:

3. Skoven – træer og buske UDSOLGT!
Mellemtrin og udskoling
Datoer:

4. Havet - fødekæder, klimaforandringer, invasive arter og fiskeri UDSOLGT!
Mellemtrin og udskoling
Datoer:

5. Biodiversitet - vild med vilje og FN´s verdensmål
Mellemtrin og udskoling
Datoer: 6. juni eller 8. juni
 

Klik på de temaer der kunne have din interesse og læs mere.
Gå hurtigt videre til tilmelding – vi forventer hurtigt udsolgt af de resterende 3 dage!

Under de enkelte temaer finder du inspiration til både før og efter forløbet. Så kan du forberede dig selv og dine elever på det der skal ske, og således hæve udbyttet af dagen med undervisning i naturen!

Generelt om dagene med undervisning i naturen

Planerne er at der kommer tilbud om flere dage med undervisning i naturen, allerede i sensommer og efterår 2023.
Skriv gerne i kommentarfeltet til sidst i tilmeldingen om du er interesseret, og også gerne om du er interesseret i vinteraktiviteter.

Du får besked direkte fra os; både hvis I skal gennemføre det forløb du har booket, samt hvis I kommer på venteliste.

 

Fælles for alle forløb

  • Det præcise sted og detaljer for gennemførelse af dagen aftales i dialog mellem jer og naturvejledningen
  • I skal selv sørge for transport, hvis dette er nødvendigt. Det kan vi ikke dække
  • I har det pædagogiske ansvar. Vi forventer at I har styr på eleverne, så skal vi nok klare resten
  • Ved alle forløb regnes med en varighed på 3-4 timer
  • Husk tøj efter vejret; evt. gummistøvler og regntøj samt mad og drikke
  • Ved heldagsregn eller storm aflyses forløbene