Aktiviteterne i kurset
Vi nærmer os så småt kurset Spis Naturlandet, som i regi af Dannelsesrygsækken er målrettet 5. årgang i madkundskab og natur/teknologi for alle folkeskoler på Lolland-Falster.
Her kan I se flere detaljer om indholdet. Hvilke planter bruger vi? Hvordan kan I forberede jeres elever på dagen?
Aktiviteterne i Spis Naturlandet
I Spis Naturlandet lærer vi eleverne, at naturligt forekomne planter kan sankes og bruges til madlavning.
Vi har udvalgt en række naturligt forekomne plantearter, der er nemme at identificere, sikre at spise og karakteristiske at anvende i forskellige madopskrifter.
Vi sanker planterne i umiddelbar nærhed af Naturskolen og forarbejder dem på stedet. De fremstillede retter spiser vi efterfølgende, som et lille måltid.
Afslutningsvis ryddes der op og madlavningsudstyret rengøres.
Hvilke planter bruger vi?
Som vi allerede har nævnt, forventer vi, at I forbereder jeres elever på hvilke planter de kommer til at møde på dagen.
Til det formål har vi til jer, udviklet et lille faktaark med i alt 8 planter. Faktaarket kan I både bruge til at vise på storskærm, eller I kan printe det ud.
Den er ment som en lærervejledning til jer, som afsæt for formidlingen overfor jeres elever.
Udviklingen af kurset skrider frem
Vi har haft travlt hele efteråret med færdiggørelse af bålhytten, indkøb af udstyr osv. Der er blevet knoklet med at lave udkast til opskrifter, vælge planter samt udarbejde faktaarket til jer. I den næste tid arbejder vi videre med at finpudse opskrifterne, og dem lægger vi på siden her når de er klar. Der skal også etableres et udekøkken til tilberedning og afvask af udstyr.
Hold derfor løbende øje med siden her for nyheder, og se eventuelt også de andre nyheder vi har til skolerne under undervisning i naturen.
Alle 5. klasser har valgt kursusdato. Du bedes tjekke din dato ved at åbne kursusplanen. Har I spørgsmål til det, eller til andet, så kontakt venligst Bo Rasmussen, projektleder i Naturlandet, på telefon 29 13 37 91 eller mail boras@lolland.dk