Med Lis Sørensen på hesteryg ved Albuen

Af Christel Lüttichau

”Syng en sang for bølgerne” lyder det smilende fra en mandlig vindblæst cyklist, som genkender Lis Sørensen, kvinden med det mørke hår, næsten skjult under ridehjelmen, da vi, vores guide, fra Søholt ridecenter, jeg selv og Lis, passerer ham lige før vi når ud til diget, den brede græsbeklædte vold, som vi skal ride henover, før vi når bølgerne, sandet og den meget karakteristiske 7 km lange, smalle tange, der skiller Langelandsbæltet fra Nakskov Fjord på det vestlige Lolland.

Sangerinden Lis Sørensen ser også dejlig ud med ridehjelm og halvlukkede øjne i strid vestenvind, og hendes smil går fra øre til øre. Hun er Lollandsfan, vild med vind og vand og elsker islændere, så hun var ikke svær at overtale til en tur på hesteryg ud på Albuen. Men den endog meget friske vind overrasker, for bølgernes skummende toppe kan først ses efter, at vi har passeret det omtalte dige, som beskytter Lollands flade marker og græsenge mod oversvømmelse. Hjelmene strammes et ekstra hul, mens islændernes man, haler, øjenvipper og mulehår blæses hidsigt mod den stille side af oddens krumning.

Lis synger gerne for bølgerne, og har gjort det siden hun som lille tilbragte sommerferierne på Fanø.

”Vi blev rusket af stormen, badede, samlede rav eller træ, og rusketuren er, som at møde urmennesket i os selv. Naturen er så meget større end os selv og paradoksalt nok gør mødet med det voldsomme mig tryg. Jeg elsker også tordenvejr” siger hun med et glimt i øjet og fortæller, at elementernes rasen er helt centrale i hendes sang-tekster.

”Vildskaben minder os om, at vi er foranderlige, som mennesker lige som elementerne, og hvis man accepterer det, så bliver man bedre til at trække sig selv op i lyset igen, når man er blevet trukket ned” forklarer hun, mens hun sparker til den brogede islænder, Velgja og rider op mod vinden og ud ad den smalle odde. På vestsiden, vilde bølger og på østsiden af strandvolden er der gang i kitesurferne, som fanger vinden i deres røde, orange og gule sejl, og farer over strandsøernes blikstille vand, mens hjejler og ryler ser til fra deres skjul inde i det lollandske vadehav.

”Albuen”, som er formet præcis som en halv-bøjet arm, er et vidunderligt sted, som har tiltrukket mennesker, fugle, fisk, tudser og urter i 600 år. Og her er stadig fiskerhuse, lodshus, fyrtårn, skole og kystudkig og her er blevet handlet med salte sild siden middelalderen. En frugtbar plet midt i fjorden, som vi nu nyder i solen fra hesteryg.

” Her er helt magisk. Så vidt forskellige naturudtryk. Vildt og stille på samme tid og digernes krumninger gemmer på nye kig, som jeg ikke kender fra Vesterhavet. Lolland er fantastisk og meget smukt, jeg vil herned meget mere ” siger sangerinden, som nyder at have tid til naturen, selvom det ærgrer hende at coronaen i den grad har lukket kulturlivet ned.

Lis befinder sig godt i sadlen. Har sin egen islænder derhjemme og har haft hest siden hun, som 10- årig, solgte æbler i det jyske i halvandet år, for at kunne købe Sinco, en connemare, som hun delte med en veninde.

” Jeg elsker samhørigheden, afhængigheden af hinanden. Dét er et levende dyr man sidder på og man skal være vågen og tænke for hesten også. Man er nødt til at koncentrere, når man rider, man slipper sin egen kontrol og dermed sig selv og giver sig selv fred. Det har jeg tit brug for og jeg kan lide at være med til at skabe harmoni mellem hest og rytter. Man skal give sig tid til at lære en ny hest at kende. Som jeg gør lige nu” siger hun smilende og klapper Velgja, de to er blevet gode venner på kort tid. Lis elsker islændere for de har en ro, som passer hende fint, forklarer hun. De giver hende tryghed og har oftest en balance i deres sind.

”I naturen er vi nødt til at løsne grebet om remoten til selvkontrollen. Vi er små, når vinden blæser og lynene lyser himlen op. Og er man til hest ude i marehalmen, så må man være tilstede og glemme tanker og struktur. Det er sundt og giver ny energi. Og specielt i covid tiden, hvor vi skulle holde afstand og ikke måtte, blev vi opmærksomme på at bruge naturen og kunne holde vores eget selskab ud ”siger hun, da vi holder pause og kan nyde en kop kaffe tæt på de store flokke af vadefugle blandt andet hjejler og ryhler, før vi forlader de stille strandsøer og vildskaben, som Albuen skærer sig igennem, og tølter langs roe-markerne til Søholt ridecenter.

Fakta

Vi var på tur med Søholt Ridecenter, som ligger knap 20 minutters ridt fra strandene ved Albuen. Her kan man komme på guidet naturridning i området. Det koster 300 kr. at ride i ca. halvanden time og man skal være mindst 3 personer. Man må ride på strands

Søholt Ridecenter
Vesternæsvej 34
4900 Nakskov
Kontakt: Jannie Baad Pedersen
Mobil 21 82 66 00
info@soeholt-ridecenter.dk