Lolland-Falster er geografi for flere større og mindre naturområder, der tilsammen udgør en række unikke naturperler. Guldborgsund og Lolland Kommuner vil i fælleskab styrke synligheden af de mange muligheder for at få gode og sunde naturoplevelser, forbedre adgangen til dem, samt motivere et større antal borgere og besøgende til et aktivt friluftsliv i de naturskønne områder med respekt for, og hensyntagen til disse.
I et strategisk samarbejde med Nordea Fonden, skal der sættes yderligere handling bag de senere års mange erfaringer og idéer til fortsat udvikling af naturområderne, til gavn for den lokale befolkning, besøgende og turister. Det strategiske samarbejde skal målrettet videreudvikle oplevelsesproduktet samt friluftsmulighederne i, og tilgængeligheden til, naturområderne, med det formål at få flere aktive brugere af naturen på Lolland-Falster.
Projektets styrke er især at det gennemføres af kommunerne i fællesskab; uden skelen til kommunegrænsen. Det er udviklingen af naturoplevelserne i landsdelen, helheden og sammenhængen imellem dem, der er i højsædet, og som skal opleves af de mange besøgende.
Læs hele projektdokumentet her:

naturlandet_lolland-falster_2016-2019.pdf |